Selvrisiko til bil

Selvrisiko til bil

Hvis du ejer en bil i Danmark, er du lovmæssig forpligtet til at have en forsikring. Hvis du er med i en ulykke, skal skadelidte være sikret muligheden for en erstatning. Men udover den lovpligtige forsikring, har du også mulighed for at tegne andre forsikringer, der stiller dig bedre. Blandt andet skal du forholde dig til selvrisikoen.

En selvrisiko er det beløb, som du selv skal betale, hvis du er med i en ulykke. Det behøves ikke nødvendigvis at være en ulykke med andre. Det kan også være en parkeringsskade eller en lignende soloulykke, som du selv har forårsaget. Læs med videre, hvis du vil vide mere om selvrisiko til biler.

Hvad er selvrisiko til bil?

Hvis der sker en skade på din bil, skal skaden naturligvis udbedres. Hvis du har en forsikring, vil forsikringen muligvis betale for en del af skadeudbedringen. Men hos mange forsikringer skal du selv betale en del af beløbet. Dette beløb kaldes for en selvrisiko.

Det er vidt forskelligt fra forsikring til forsikring, hvad selvrisikoen lyder på. Hvis du gerne vil helgardere, kan du få en selvrisiko til bil på 0 kroner. Det vil sige, at du ikke skal betale noget som helst i selvrisiko, hvis der sker en ulykke.

Hvis du vælger en selvrisiko på 0 kroner, vil din forsikring dog typisk være dyrere. Som udgangspunkt giver en høj selvrisiko en lav forsikringspræmie og omvendt.

Hvor kan jeg tegne en bilforsikring?

Hos langt de fleste forsikringsselskaber kan du tegne en bilforsikring. Når du tegner bilforsikringen, skal du tage stilling til, hvad din selvrisiko til bil skal være. Her må du igen overveje, om du ønsker en højere forsikringspræmie med fuld dækning. Eller en lavere forsikringspræmie hvor du selv betaler selvrisikoen.

Hvis du er tvivl om, hvad du skal vælge, kan det være en god idé at gennemgå dine muligheder med forsikringssælgeren. Vær dog opmærksom på, at forsikringssælgeren netop er en sælger. Derfor vil vedkommende ikke kun vejlede ud fra dine interesser. I stedet har vedkommende også en interesse i at sælge dig så mange – og så dyre – forsikringer som muligt.

Husk derfor altid din sunde fornuft, når du tegner forsikringer. Du kan med fordel researche på internettet selv, så du får en idé om, hvilke muligheder du har. Fx kan du få mere viden i denne guide til bilforsikringer, som kommer godt rundt om alle aspekter ifht. forsikring af biler.

Hvornår skal man betale selvrisiko?

En selvrisiko skal du kun betale, hvis der sker en ulykke eller et uheld. Så længe der ikke sker nogen skade på bilen, skal du altså ikke betale nogen selvrisiko. Med andre ord er selvrisikoen kun et beløb, som du potentielt skal betale, hvis der sker skade på bilen.

Det er dog aldrig til at vide, hvornår uheldet er ude. Derfor er det en god idé at have en opsparingskonto eller lignende, hvor du sætter det beløb ind, som din selvrisiko lyder på. På den måde er du altid sikker på, at du har beløbet stående, hvis uheldet er ude.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *